DPA Microphones A/S søger en ny Sales Supporter
Hos DPA skaber vi lydoplevelser i verdensklasse.
DPA Microphones er blandt de absolut førende virksomheder i verden indenfor udvikling, produktion og salg af mikrofoner og trådløst udstyr til underholdningsbranchen – og vores teknologi bruges over hele kloden.
Uanset om du ser nyheder, streamer musik, går i teatret, til koncert eller i biografen? Så har du formentlig allerede oplevet DPA’s lyd, måske uden at vide det. Vores udstyr er en fast del af filmproduktioner som James Bond, Mission Impossible og Game of Thrones, de bruges på scener som Sydney Opera House og Operaen i København, i West End og på Broadway, hos mange store TV stationer som CNN og FOX News – og af kunstnere som Beyoncé, Celine Dion og Lukas Graham.
Kunne du tænke dig at:
· arbejde i en virksomhed, der leverer nogle af verdens bedste produkter inden for lyd og design?
· arbejde i en virksomhed, der har et af verdens stærkeste brands inden for mikrofoner & trådløst udstyr?
· sammen med kolleger at levere en fremragende kundeservice, med tæt relation til vores kunder?
· bruge dine engelske og meget gerne franske sprogkundskaber i det daglige?
· håndtere eksport- og importdokumenter og rapporter
· arbejde i et godt team, hvor vi på trods af travlhed altid hjælper hinanden?
På globalt plan samarbejdes tæt med vores udenlandske salgsselskaber / sælgere og internationale distributører. I stillingen som Sales Supporter vil dine arbejdsopgaver spænde bredt og med fokus på;
· ordre- og fakturahåndtering i ERP
· samarbejde med kolleger/kunder i hele verden
· samarbejde omkring forsendelser fra vores fabrik i Asnæs
· samarbejde med fragtudbyder
· kundesupport
· backup ved håndtering af demovarer og forsendelse af servicevarer.
· vedligeholdelse af data i vores ERP-system
· servicere andre afdelinger i huset, f.eks. marketing ifm. bookning af f.eks. messegods
· import-/eksportregistreringer
· håndtering af e-mails
Væsentligt for stillingen er, at
· sikre korrekt fakturering
· sikre korrekt ordrehåndtering
· være en team-player
· yde den bedst mulige kundeservice i en positiv ånd
· sikre et godt samarbejde med salg, marketing og forsendelsen
Dig:
Du har muligvis nogle års erfaring som kundeservicemedarbejder, eksportmedarbejder, speditør el.lign. og du har teknisk flair. Og - ikke mindst – så brænder du for at yde god service. Du er tilmed struktureret, god til at have mange bolde i luften, god til tal, og taler / skriver dansk, engelsk og gerne fransk flydende.
Noget for dig?
DPA Microphones tilbyder en stilling, hvor der fokuseres på et miljø, der er kendetegnet ved respekt og hjælpsomhed. Vi er pt et team på 5 medarbejdere og glæder os til at lære vores nye kollega at kende. I tillæg til stillingen har vi pensionsordning, sundhedssikring og kantineordning.
Vi håber du har lyst til at sende dit CV og ansøgning til os på job@dpamicrophones.com senest fredag d. 1. august 2025. Vi gør opmærksom på at vi begynder samtaler så snart vi har egnede kandidater.
Vi bor i Kokkedal lidt nord for København.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Anna Præstholm
Sales Support Manager